mandag den 24. oktober 2011

PRAKTIK HOS BY CATFISH. Uge 9.

Mandag d. 17/10
Idag ordnede jeg Illustrator filerne med citaterne der skulle optegnes. Jeg satte dem op så det så visuelt godt ud, og rettede spatiering o.lign.
Køkkenet
Gangen

Tirsdag d. 18/10
Jeg tog de billeder jeg manglede til denne blog og afprøvede citaterne i deres rette miljø. Hvilket vil sige jeg tilsluttede en projektor til min computer, projekterede citater op i rette størrelse og tog så billeder, der blev sendt til godkendelse hos ham der ejer lokalerne. Under dette stødte jeg ind i mange problemer, med at få projekteren langt nok væg så citaterne blev i rette størrelse. Det resulterede i flere rettelser, kreative påfund og en enkel væg måtte droppes, så der nu kun var 3 ialt.

Blank væg i gangen
Væggen i gangen med sit citat projekteret op på
Blank væg i mødelokale
Væggen i mødelokalet med sit citat projekteret op på
Blank væg i køkkenet
Væggen i køkkenet med sit citat projekteret op på 
Onsdag d. 19/10-Fredag d. 21/10
Jeg ordnede alle filer og billeder jeg skulle bruge til denne opgave.


Der er på nuværende tidspunkt flere projekter som ikke er færdige og efterhånden som/hvis de bliver det vil billederne blive lagt op i et senere blogindlæg. Her kommer et par sidste billeder:

Min egen font som aldrig blev færdig.



Opstilling af projekter til citatet i gangen

Den første dag opsatte vi visse praktikmål som jeg skulle stile efter at opfylde. Vi tog munden lidt for fuld med alle de ting jeg skulle nå, men det var bevidst så der var lidt at vælge imellem og flere veje at gå. Så alt i alt er jeg godt tilfreds med hvad jeg nåede. 
Jeg havde ingen erfaring med at tage billeder før hvilket jeg nu ved lidt omkring. Jeg har lært Illustrator meget bedre at kende og er blevet virkelig glad for programmet, fået et lille bitte indblik i InDesign men nåede aldrig at komme igang med fontgrapher. Jeg har lært en del nyttig viden inden for tryksager, tryk og pantone farver. Jeg har lært noget om hvordan det er at være selvstændig, hvordan kundekontakt foregår og hvilke midler og materialer der findes i udsmykningens verdenen. Jeg har været med til at udvikle visuelle identiteter og fået styrket min interesse, kærlighed til og viden om bogstaver og skrifttyper.

Praktik is the new black_________________

I PRAKTIK HOS BY CATFISH. Uge 8.

Mandag d. 10/10
Jeg sorterede i alle de udvalgte citater, fandt 4 forskellige klassiske skrifter både groteske og antikvaske og testede de forskellige citater igennem de forskellige fonte indtil jeg var tilfreds med resultatet. De fire skriftyper jeg endte med var Rockwell, Dax, Berthold Akzidenz grotesk og Sabon. På denne måde var alle typer repræsenteret og jeg kunne lære dem bedre at kende når jeg skulle optegne dem.
Bogen hvori jeg fandt de udvalgte fonte


Skriftanalyse bogen åben


Udprints af citaterne i forskellige størrelser og fonte
Tirsdag d. 11/10
Jeg oprettede 4 Illustrator filer med de virkelige mål fra væggene - hvor citaterne skulle være - og deres omgivelser. Dette blev gjort hvis vi nu blev nødsaget til at droppe ideen om at optegne dem og i stedet skulle lave citaterne i folio o.lign. Jeg indsatte også de forskellige citater i deres rigtige fonte i filerne og sidst på dagen tog jeg til møde med min vejleder.


Onsdag d. 12/10
Fri.


Torsdag d. 13/10
Idag hjalp jeg Pia med at rentegne nogle gamle tegninger fra hendes kunde Jasa som skulle bruges igen. efter middag tog vi ud til PR electronics med et enkelt statement som i mellemtiden var blevet udskiftet og med 2x5 statements trykt på 50x50cm dibbonplader til to af chefernes kontorer.
En af tegningerne fra Jasa


Fredag d. 14/10
Idag brugte jeg tiden på at brainstorme på min hovedopgave.

I PRAKTIK HOS BY CATFISH. Uge 7.

Mandag d. 3/10
Logoet til Bjørn Popp var ikke færdigt endnu, jeg manglede et 5 element, noget genkendeligt, da logoet indtil videre kun bestod af skrift. Jeg tog udgangspunkt i navnet og tanken bag firmaet Designing for cavemen, nemlig den at hjernen ikke har udviklet sig meget siden vi boede i huler men det har teknologien. Ud kom flere ideer inspireret af hulemalerier, der med sin naturlige og grove tegning var en stor kontrast til Helvetica fonten som var helt ren og enkel.


Tirsdag d. 4/10-torsdag d. 6/10
Disse dage brugte jeg på at færdiggøre ideerne til Designing for Cavemen og sætte dem sammen så der var mange forskellige muligheder for Bjørn Popp at vælge imellem. 
Logo skrift og 5 element til Designing for Cavemen

Forslag til former til logoet

Alle de bedste forslag samlet til Designing for cavemen
Jeg hjalp også Pia med forskellige småting og begyndte at nedskrive ideer til min hovedopgave som nok også kommer til at omhandle By Catfish.


Fredag d. 7/10
Den allerførste dag aftalte Pia og jeg at jeg skulle finde nogle relevante citater og tegne dem op i hånden på 3-4 forskellige vægge nede i det kontorfællesskab som hun er en del af. Det var en noget hun havde talt med udlejeren om og da jeg skulle lære noget om skrifttyper ville det være lærerigt for mig samtidig. Og denne dag kom udlejeren med en plakat fuld med citater og en citatbog. Så jeg gik igang med at udvælge citater og finde de vægge hvor det skulle foregå.
Plakat med citater
Citatbog

I PRAKTIK HOS BY CATFISH. Uge 6

Mandag d. 26/9 
Jeg lå i sengen for at komme mig over en influenza.

Tirsdag d.27/9
Brugte dagen på at kikke over skulderen på Pia da hun sad med InDesign og på denne måde fik jeg opfrisket programmet lidt. Nu da alt arbejdet til PR endelig var blevet godkendt gjorde vi status og fandt ud af hvilke opgaver vi nu skulle give os i kast med.

Onsdag d. 28/9
Jeg startede forfra med logoet til Bjørn Popp. Jeg gennemgik noterne fra vores sidste møde og gik igang med at teste forskellige farver og skrifttyper. Inden dagen var omme havde jeg flere gode forslag gennereret i Illustrator. Jeg endte med at bruge Helvetica i små bogstaver og i en condensed form. Helvetica er en font som er meget stilren og samtidig moderne og jeg valgte den condensed pga længden på firmaets navn. Logoet skulle jo gerne kunne presses ind alle tænkelige steder. Farverne der blev valgt var alle jordfarver, af to grunde, for det første var de indehaverens yndlings farver, for det andet passede det godt til betydningen af navnet.

Torsdag-Fredag d. 29-30/9
I disse dage skulle alt grafikken til PR electronics sættes op, så vi tog til Rønde og var tilstede ved opsætningen begge dage. 
Da vi ankom første dag var Formsprog igang med at fremlægge deres sidste bud på indretning. Formsprog er et indretningsarkitektfirma som by Catfish har samarbejdet med i forsøget på at give PR en samlet løsning hvor rum, farver og udtryk spiller sammen. 
Efter fremlægningen fik vi at vide at grafikken i V.I.P. rummet var blevet sat op og var færdigt, men da vi kom derind så vi at grafikken var trykt dobbelt, med en lille forskydning. Så vi måtte få det taget ned igen og straks sendt bud efter et nyt tryk fra trykkeriet i Vejle. 
Resten af dagen gik heldigvis bedre og jeg tog billeder imens montørerne satte verdenskortet op og de fem glasbilleder med PR`s statements.
Grafikken i V.I.P. rummet med dobbelt tryk

Verdenskortet sættes op

Verdenskortet med de 9 glasbilleder færdigt


Udsnit af verdenskortet med glasbilledet der repræsenterer Danmark

De 5 statements på dibbon plader
Næste dag tog Pias mand med ud for at hjælpe montøren  med opsætning af grafikken i V.I.P. rummet, og denne gang var den uden fejl.
Den nye ramme med grafik i V.I.P rummet sættes op
Færdig grafik i V.i.P. rummet
Både gulvtæppe og lærred.
Der kom også 3 montører fra Nonbye for at opsætte den nyeste bestilte grafik. Dette var blevet til 3 vægge hvorpå der skulle opsættes en grafik der forestiller en kreativ gengivelse af et udsnit af deres trykplader. Disse 3 vægge var alle en del af et større rum/gang og hele rummet skulle tænkes ind i en samlet opgave. Den gamle ide med skylinen var blevet droppet. 
Folien sættes op

Grafikken var lavet i folie og var meget større end de største ruller folie man kan få, derfor kom den i mange små stykker der skulle sættes helt nøjagtigt sammen. Dette var en kæmpe opgave for montørerne, men de syndes det var spændende og udførte også arbejdet til PR`s tilfredsstillelse. Nu var alt altså sat op og færdigt hos PR og jeg havde gennem hele dagen taget billeder af arbejdet.
Væg 1 færdig
Væg 2 færdig
Væg 3 (Buen) færdig
Væg 3 fra siden
Hele gangen med alle 3 vægge

I PRAKTIK HOS BY CATFISH. Uge 5.

Mandag d. 19/9 - Tirsdag d 20/9
Her var Pia i Aalborg for at afholde en workshop i ideudvikling og jeg holdte fri begge dage.


Onsdag d 21/9
Jeg tog igen ud på Sønderhøj for at holde møde med min praktik-vejleder. Bagefter tog jeg tilbage til By Catfish og gik igang med et forslag til rettelser på en af de udkast der var lavet til PR. Sidst på dagen kom Pia dog hjem fra et møde hos PR og havde fået at vide at de to nyeste udkast var droppet da chefen ikke ville have tapet på væggene alligevel. Nu skulle der så ideudvikles på en ny måde at indrette rummet med de to nyeste vægge. 


Torsdag d. 22/9
Vi snakkede frem og tilbage om nye muligheder for udsmykning hos PR og midt på dagen gik jeg igang med at lave forslag til en opgave vi havde fået af Mindworking. De havde to næsten ens mindre glaspartier med en glasdør i deres virksomhed som skulle udsmykkes med typografi på folie. Jeg lavede 3 forskellige udkast i Illustrator.
Det ene glasparti der skulle udsmykkes hos Mindworking 
Udkast 1 A, lukket dør

Udkast 1 A, åben dør


Udkast 1 B, lukket dør

Udkast 1 B, åben dør
Udkast 2

Udkast 3




Fredag d. 23/9
Jeg fortsatte med Mindworking opgaven og gik igang med en ide de selv var kommet med, nemlig at lave et mindmap med vector grafik og fylde en række ord ind i mindmappen som de mente beskrev deres arbejde på stedet. 
Udkast til mindmap på glasparti 1

Udkast til mindmap på glasparti 2

I PRAKTIK HOS BY CATFISH. Uge 4.

Logo forslag til
 Designing for Cavemen
Mandag d. 12/9
Jeg samlede op på de mange løser ender med bl.a. denne blog, skrev flere ideer på mit oplæg om brugen af Facebook og andre småting.


Tirsdag d.13/9
By Catfish`s hjemmeside skulle redesignes og det skulle gøres af en bekendt - Bjørn Popp - fra IdéRiget i Mejlgade. Til gengæld skulle han så have en visuel identitet til sin egen hjemmeside der endu ikke var lavet. Denne opgave fik jeg, og straks gav jeg mig i kast med forslag til logo og hovedmenu og søgte inspiration på nettet det meste af dagen.


Onsdag d 14/9 
På denne dag var jeg en tur til Sønderhøj for at have et møde med min vejleder. Noget gik desværre galt i kommunikationen og han var ikke på stedet. Da jeg kom tilbage til By Catfish gik jeg igang med et muck up til Designing for cavemen`s - Bjørn Popp - hjemmeside.


Torsdag d. 15/9
Pia skulle på kundebesøg hele dagen og jeg sad selv på By Catfish og lavede videre på ideerne til Designing for cavemen.
Hovedmenu forslag til Designing for Cavemen


Fredag d 16/9
Vi startede morgenen på By Catfish med et møde med Bjørn Popp. Først gennemgik vi hvad der skulle gøres ved bycatfish.dk og begefter gennemgik vi de ideer jeg havde til Bjørns visuelle identitet. Det viste sig at han ikke havde brug for et mock up eller ideer til navigation på hans site, alt det ville han selv stå for. Hvad han manglede var et simpelt logo af tekst og måske et femte element. Han var glad for kontraster og jeg måtte også gerne få ideen omkring hulemænd "cavemen" med.
Efter mødet tog Pia og jeg på virksomhedsbesøg hos PR elektronics for at vise et par vareprøver, af bogstaver i skum, der måske skulle bruges til en af de vægge der skulle udsmykkes. Vi skulle også fremlægge 4 nye udkast til de to nyeste vægge.
Designoplæg 1 til Designing for Cavemen.
Fanebladet Cases.

Designoplæg 2 til Designing for Cavemen.
Fanebladet Cases.

Designoplæg 2 til Designing for Cavemen.
Forsiden.
Skumbogstaver til PR