mandag den 24. oktober 2011

I PRAKTIK HOS BY CATFISH. Uge 3.

Mandag d. 5/9
Dette var dagen hvor vi endelig skulle til Odense og fremlægge vores ideer til Autohuset Vestergaard. De lød interesserede men kunne ikke sige hvad de ville bruge endnu før de havde tænkt over det og undersøgt tingene. De lød dog meget interesseret i Facebooks muligheder for gratis branding.

Autohuset Vestergaards Facebook side nu


Tirsdag d. 6/9
Jeg startede dagen med at optegne en Mac skærm i Illustrator efter et billede. Den skulle bruges til at fremvise cases i, på By Catfish hjemmeside. Senere på dagen tog vi igen ud til PR elektronics. Denne gang havde vi tapetet til V.I.P. rummet med og illustrationen af deres salgsafdelingslande som var blevet lavet i mellemtiden. Vi fik også en bestilling på grafik på tapet på to nye vægge. På den ene væg var motivet valgfrit og på den anden skulle det være noget med en skyline, aftenstemning og udtværet lys - som kontaktpersonen udtrykte det.
Buen hvorpå der skulle designes en skyline-grafik

Væggen med valgfrit grafik


Onsdag d. 7/9
Jeg startede med at færdiggøre Mac skærmen og gik igang med et forslag til et logo til Skin & Pels i Esbjerg. Det var Pias veninde fra uddannelsestiden der skulle bruge disse forslag da hun havde Skind & Pels som kunde.
Senere ringede PR elektronics at de ikke var tilfreds med tapetet i V.I.P. rummet`s udseende og deres malere havde taget det ned igen. Vi hentede underleverandøren og kørte alle ud til PR for at få redet trådende ud, og for at give dem 7 stk. glasbilleder med vector grafik til deres store væg med landkort over salgsafdelingerne. 
Problemet med tapetet var at man svagt kunne skimte samlingerne, da grafikken var så stor at tapetet måtte laves af 3-4 strimler som skulle samles, og hos PR gik man meget op i at alle detaljer var helt perfekte. En sidste problem var at håndværkerne som havde sat det op havde lavet ridser i tapetet med deres børster. 
Vi fik dem beroliget og tog hjem igen for at undersøge andre materialer der ville passe bedre til deres formål, hvilket kunne være en anden type tapet eller måske at printe på et lærred og spænde det på en ramme.
Prøve tapet med ridser fra negle
MAC skærmen til ByCatfish.dk



Torsdag d. 8/9
Jeg gik igang med at lave flere forslag til Skind & Pels logo. Derefter lavede jeg et lille udkast til tapetet med skyline og aftenstemning.
Forslag til Logoet til Skind & Pels

1. udkast til grafikken i Buen hos PR electronics



Fredag d. 9/9
Denne dag blev brugt på at oprette denne blog og skrive små indlæg for hvad jeg har lavet hver dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar